LUCKY 7+1 - April

Mit personlige lille fotoprojekt, hvor kameraet altid er med mig på farten, og den kedelige hverdag forvandles til en sjov skattejagt efter interessante motiver, fortsætter nu på sjette år i træk. Det betyder, at jeg efter hver måned vil dele de syv bedste billeder derfra samt en kort kommentar om, hvad jeg særligt har hæftet mig ved. For fotografering er mere end bare billeder – det er historier, oplevelser og refleksioner. Og selvom “et billede siger mere end tusind ord,” er der stadig meget, der mangler at blive fortalt.

+1 betyder, at der udover de faste syv billeder, også gerne må være plads til “et eller andet ekstra” – hvad enten det er et snapshot taget med min iPhone eller et grynet, udprintet billede fra min søns børnekamera. For et godt billede er et godt billede.

LUCKY 7

Fujifilm X100VI

ISO 125, F/3,6, 1/3500sek

Fujifilm X100VI

ISO 125, F/4,0, 1/250sek

Fujifilm X100VI

ISO 640, F/9,0, 1/1250sek

Fujifilm X100VI

ISO 8000, F/8,0, 1/1000sek

Fujifilm X100VI

ISO 800, F/9,0, 1/1250sek

Fujifilm X100VI

ISO 125, F/3,6, 1/5800sek

Fujifilm X100VI

ISO 200, F/8,0, 1/1000sek

Kort om måneden der gik:

April måned har været begivenhedsrig på fotofronten med både opsætning og fernisering af mine nyeste fotoudstilling “Et Glimt af Aalborg” samt mit foredrag “Fotografiet - fra den lille verden til den store hverdag” hvor 50+ deltagere mødte op for at høre mig reflektere over, hvad fotografiet kan, og hvordan jeg har brugt det til at italesætte mit livs største og mørkeste øjeblikke. Selvom jeg var helt udkørt flere dage efter, så var det en fantastisk og nærmest terapeutisk oplevelse at italesætte mine oplevelser og refleksioner. Og den feedback og de mange personlige historier, jeg efterfølgende har fået i beskeder på mail, facebook og Instagram, vidner om, at jeg har ramt noget, der går dybere end bare billeder. Det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg holder dette foredrag, men nu vil jeg bare gerne fokusere på bare at fotografere lidt igen.

Hvad angår mine syv billeder, så har jeg forsøgt at holde min legende tilgang til motiverne ved lige, imens jeg stadigvæk vænner mig til mit “nye” kamera med verdens kedeligste brændvidde! Alle billederne er fra kedelige steder, som jeg har gået forbi flere tusindvis af gange i årernes løb, men hvor jeg har forsøgt at finde en anden vinkel på dem, gennem brugen af refleksioner, lys og skygge. Det har resulteret i lidt mere abstrakte motiver, og selvom det er langt fra stor fotokunst, så er det altid sjovt at se det velkendte med nye øjne.

Månedens +1

Iphone 13 Pro

4,2mm, ISO 125, F/1,5, 1/120sek

Mit i al virvaret er det rart bare at stoppe op en gang imellem og nyde de helt små ting. Og der er intet bedre end at nyde synet af mine børn, der oplever verden for første gang. Selvom børn kan være lidt af en mundfuld, give bekymringer og søvnløse nætter, så er der intet, der får mig helt ned i gear som dem.

Tak for det!

Forrige
Forrige

Bag om billedet - “En sludder på fjorden”

Næste
Næste

Bag om billedet - “Fiskeren”