LUCKY 7+1 - August
Mit personlige lille fotoprojekt, hvor kameraet altid er med mig på farten, og den kedelige hverdag forvandles til en sjov skattejagt efter interessante motiver, fortsætter nu på sjette år i træk. Det betyder, at jeg efter hver måned vil dele de syv bedste billeder derfra samt en kort kommentar om, hvad jeg særligt har hæftet mig ved. For fotografering er mere end bare billeder – det er historier, oplevelser og refleksioner. Og selvom “et billede siger mere end tusind ord,” er der stadig meget, der mangler at blive fortalt.
+1 betyder, at der udover de faste syv billeder, også gerne må være plads til “et eller andet ekstra” – hvad enten det er et snapshot taget med min iPhone eller et grynet, udprintet billede fra min søns børnekamera. For et godt billede er et godt billede.
LUCKY 7
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/4,0, 1/2000sek
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/2,8, 1/1250sek
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/4,0, 1/600sek
Fujifilm X100VI
ISO 1600, F/2,0, 1/500sek
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/4,0, 1/2400sek
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/2, 1/3800sek
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/2,0, 1/800sek
Kort om måneden der gik:
August måned var en glidende overgang fra barsel til ferie. Det ændrede dog ikke på, at hverdagen fortsat var familiecentreret, hvilket endnu en gang afspejlede sig i mine favoritbilleder fra måneden - hvad enten det var flyveture på stranden elller gemmeleg i sommerhuset. Livet med små børn har taget så meget af min opmærksomhed, at jeg hverken har haft tiden eller lysten til at bruge en masse tid på SoMe, hvorfor jeg har været mere stille end normalt, hvad angår deling af mine billeder.
Er det en æra, der er ved at slutte for mig? Jeg har jo været meget konsekvent i mange år med at dele mine billeder flittigt i diverse fora. Eller er det starten på et nyt forhold til hele SoMe ræset? Er det godt? Er det skidt? Aner det ikke! Men det er, hvad det er. Det ændrer dog ikke på, at hverdagen fortsat er fyldt med små fantastiske øjeblikke, og så længe jeg har et kamera i nærheden, så vil jeg nyde dem, fange dem og dele dem - i det omfang jeg har tid og lyst til selvfølgelig.
Månedens +1
Iphone 13 Pro
1,57mm, ISO 32, F/1,8, 1/440sek
En uge i sommerhus, hvor man sover to voksne og to små børn i samme seng, er ikke opskriften på meget søvn. Særligt ikke når den mindste vågner ved 6-tiden og truer med også at vække resten af huset.
Men der er ikke noget, der er så skidt, det ikke er godt for noget, som man siger. Jeg tog ham med ned til stranden, imens de andre sov videre, og selvom en stor del af mig var desperat for at få lidt mere søvn, så var denne tur et af højdepunkterne i min ferie, og jeg ville ikke have været oplevelsen foruden. Stranden er et fantastisk og spændende sted, når man næsten lige har lært at gå. Bølgerne der bruser, fuglene der flyver rundt, det sjove tekstur i sandet, de mange sten og strandskaller og solen der står op bag klitterne. Så mange indryk for sådan et lille menneske. Er der noget bedre end at udforske verden for første gang?
Tja, det skulle da lige være at opleve sine børn udforske verden for første gang!