Bag om billedet - “Lyset”
“Lyset”
- Nørholm, 28/6 2016
Canon EOS 5D III - 17-35mm F/4 L
ISO 200, F/8.0, 1/80sek
De fleste kender det ildevarslende ordsprog “Stilhed før storm” - hvad enten det er ment bogstaveligt eller metaforisk. Men hvorfor er der ikke et ordsprog, der beskriver den stilhed, ro og skønhed, man kan opleve på den anden side af stormen? For når det kommer til flotte, dramatiske og farverige himmelhvælvinger, så er der intet tidspunkt Moder Natur giver den mere gas end efter et godt uvejr, hvilket var tilfældet, da jeg fangede dette billede tilbage i 2016.
Historien bag billedet
Tilbage i 2016 havde jeg et meget anderledes forhold til fotografering af verden omkring mig. Jeg elskede det, men jeg manglede desværre ofte motivationen eller overskuddet til at gøre det. Det var bestemt ikke på daglig, ugentlig eller sågar månedlig basis, at jeg pakkede kameratasken og tog ud på fototure - i modsætning til nu, hvor hver en lille tur ud af huset er et fotografisk eventyr med skatte, der bare venter på at blive opdaget!!! Heldigvis var dette en af de dage, hvor jeg valgte at tage ud og fotografere, og turen gik til Nørholm - en lille by knap 12 km udenfor Aalborg.
Turen derud var nervepirrende med så voldsomt regn- og tordenvejr, at jeg havde svært ved at se ud af forruden på bilen. Der var flere gange, jeg tvivlede på, om det overhovedet ville være forsvarligt at forlade bilen uden at risikere at ødelægge mit kameragrej! Men ved ankomsten var regnen stilnet af, vandet var blikstille, og det eneste, der var tilbage fra tordenvejret, var de tunge og farverige skyer, der var i konstant forandring i takt med solen gik ned i horisonten. Den ensomme sejlbåd ude i Limfjorden var prikken over i’et, men eftersom jeg skød med vidvinkel, var der kun en måde at komme tæt nok på den. Det var samtidig kun et spørgsmål om tid, før lyset og farverne ville forsvinde, så der var kun en ting at gøre:
Vade direkte ud i Limfjorden med sko og bukser på og skyde løs inden lyset forsvandt!!!
Det var en våd og kold fornøjelse, og skoene overlevede desværre ikke mødet med Limfjorden, men det var det hele værd! Jeg fik mit billede!!!
Kunne jeg have nået at tage mine sko og strømper af og brætte mine bukser op? Ja, formentligt!
Tænkte jeg over det i øjeblikket? nej!
For der var noget, der dragede mig ud i vandet den aften, og jo mere jeg genkalder følelsen, når jeg ser på billedet, så er jeg overbevist om, at det handlede om mere end bare det flotte motiv! Stilheden efter stormen den aften er noget, jeg aldrig glemmer, og dette billede var med til at genantænde min kærlighed for fotograferingen efter en årrække, hvor netop fototure havde været kraftigt nedprioriteret. Lyset rørte mig, og ikke bare ud fra et fotografisk synspunkt. Jeg havde vitterligt følelsen af, at jeg havde oplevet noget stort og nærmest guddommeligt, og hvor fedt var det ikke, at jeg kunne nå at fange et lille glimt af dette til at dele med resten af omverden?!
Efter denne aften begyndte jeg ligeså stille at lufte kameraet i lokalområdet igen fra tid til anden, uvidende om, at jeg knap et halvt år senere ville opleve noget endnu større og mere inspirerende, der ville få denne solnedgang til at blegne i sammenligning - hvilket jeg har skrevet et seperat blogindlæg om tidligere, der kan læses her.
Billedet er i skrivende stund en del af min fotoudstilling “Et Glimt af Aalborg” og kan opleves i Vejgård Sognehus til og med uge 32 (2025).
