LUCKY 7+1 - Maj
Mit personlige lille fotoprojekt, hvor kameraet altid er med mig på farten, og den kedelige hverdag forvandles til en sjov skattejagt efter interessante motiver, fortsætter nu på sjette år i træk. Det betyder, at jeg efter hver måned vil dele de syv bedste billeder derfra samt en kort kommentar om, hvad jeg særligt har hæftet mig ved. For fotografering er mere end bare billeder – det er historier, oplevelser og refleksioner. Og selvom “et billede siger mere end tusind ord,” er der stadig meget, der mangler at blive fortalt.
+1 betyder, at der udover de faste syv billeder, også gerne må være plads til “et eller andet ekstra” – hvad enten det er et snapshot taget med min iPhone eller et grynet, udprintet billede fra min søns børnekamera. For et godt billede er et godt billede.
LUCKY 7
Fujifilm X100VI
ISO 200, F/7,1, 1/500sek
Fujifilm X100VI
ISO 250, F/9,0, 1/500sek
Fujifilm X100VI
ISO 800, F/2,8, 1/500sek
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/14, 1/150sek
Fujifilm X100VI
ISO 200, F/2,0, 1/500sek
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/8,0, 1/550sek
Fujifilm X100VI
ISO 125, F/5,6, 1/35sek
Kort om måneden der gik:
Ingen fotoopgaver. Ingen udstillinger. Ingen foredrag. Ingen arbejde eller små ture rundt i Aalborgs gader. Bare mig og min familie. At være på barsel med min, i skrivende stund 9 måneder gamle, yngste søn er en hel anden hverdag end, hvad jeg nogensinde har været vant til. Alt forgår i et helt andet tempo, i nogle helt andre omgivelser og med et helt andet fokus på tilværelsen - hvilket i høj grad også giver sig til udtryk i mine syv favoritbilleder fra maj måned. Mine billeder vil altid være en direkte afspejling af min hverdag, og hvor jeg er henne i livet (også helt bogstaveligt talt), og denne måned skiller sig markant ud fra de sidste mange måneder! Fællesnævneren for næsten alle billederne er, at de er taget, imens jeg har haft en baby i bærsele på maven. Dette har ikke blot været en fysisk udfordring, hvor min overordnede bevægelighed har været markant indskrænket, og den ekstra oppakning og vægt har givet lidt mere sved på panden. Det har også givet mig nogle kreative udfordringer. For hvis jeg har ville fotografere, så har det været på babyens præmisser. Ingen timelange vandreture når det lige passer mig, og ingen dvælen ved de motiver jeg måtte støde på. Jeg har ofte rost min kone for at have en engels tålmodighed, når det kommer til at vente på mig, hvis jeg lige finder et spændende motiv, jeg gerne vil udforske. Vores yngste søn har ikke arvet denne tålmodighed. Tværtimod! Hvis man står stille i mere end 10 sekunder, især med et kamera i hånden, så er der højlydt brok efterfulgt af vilde bevægelser fra arme og ben, der sørger for, at selv den mest topmoderne og effektive billedstabilisering i kameraet ikke kan følge med. Så min filosofi med at fange de flygtige, magiske og særlige øjeblikke i hverdagen, når de udfolder sig, er for alvor blevet presset til det yderste.
Månedens +1
Iphone 13 Pro
1,57mm, ISO 32, F/1,8, 1/1150sek
Da jeg var aktiv taekwondoudøver, trænede jeg ofte med vægtmanchetter omkring ankler og håndled. Det var hårdt, men jeg elskede den helt særlige følelse af lethed og nærmest umenneskelige styrke, jeg oplevede, når jeg tog dem af igen - også selvom virkningen var kortvarig. Gad vide om det bliver lidt a la samme følelse med min fotografering, den dag jeg ikke længere render rundt med en baby i bæresele? Måske!
Men i modsætning til vægtmanchetterne så er det faktisk lidt hyggeligt. Dette er ikke en del af et benhårdt træningsprogram med et større formål. Det er nogle af vores allerførste stunder sammen - bare os to - og det vil jeg ikke bytte for noget andet i denne verden… også selvom han skælder mig ud som en anden benhård træner, hvis han synes det går for langsomt!!!
