Lucky 7 - De syv bedste fra 2025
I 2020 satte jeg gang i et personligt fotoprojekt for at holde mit fotografi levende mellem opgaverne og skærpe mit kreative blik.
Præmissen var enkel: Et lille kamera i tasken – dengang et Fujifilm X-T3 med 35mm f/2 – og et blik rettet mod alt det, vi ofte kalder den kedelige hverdag, hvad enten det var skovens stilhed, byens puls eller det rå gadebillede.
Hver måned delte jeg de tyve bedste billeder på sociale medier.
Projektet voksede hurtigt fra blot at være et hyggeligt eksperiment til det mest givende, jeg nogensinde har lavet med mit kamera.
Alt i alt var det både sjovt og super lærerigt, og min kærlighed for fotografiet var blevet fornyet!
Så projektet skulle selvfølgelig gentages i 2021… og 2022… og 2023… og 2024
og selvfølgelig også i 2025!
Lucky 7 - 2025
Temaet for 2025 har for andet år i træk været Lucky 7 – der oprindeligt var en markering af, at det var syv år siden, jeg mødte min største inspiration til at fotografere (som du kan læse mere om her). Derfor har jeg delt syv billeder fra hver måned.
Tallet syv er ikke bare for symbolikkens skyld, men også et format, der er til at overskue og samtidig giver plads til stor variation i både motiver, genrer og stemninger.
For dem, der er interesserede i udstyret, er alle billeder taget med mit trofaste Fujifilm X-T4, primært med 33mm f/1.4 eller 8mm f/3.5, samt Fujifilm X100VI.
Hvis jeg skulle udvælge mine syv absolutte favoritbilleder fra hele det forgange år, så vil det være disse:
Lucky 7 - fra året der gik
Nedenfor finder du mine Lucky 7 fra hver måned, hver med en kort bemærkning. De er ikke for alle, men for mig har de været en måde at fastholde månedens oplevelser, historier og de refleksioner, billederne har givet anledning til.
Januar
Jeg sluttede 2024 af med at holde ferie det meste af december derhjemme med en baby, der IKKE var begejstret for at komme ud af huset. Dette begrænsede drastisk muligheden for at komme ud og lufte kameraet og fungerede derved som en slags kold tyrker, og en måneds tvungen afholdenhed fra alt, hvad der hed fotografering - af andet end min familie, selvfølgelig. Men der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som man siger. Da hverdagen ramte i starten af januar, var det derfor med fornyet energi, et friskt blik og en stor sult efter nye motiver. Jeg blev pludselig mindet om, hvor meget man kan nå at opleve på en lille cykeltur langs havnen, på gåturen hen til den lokale Netto eller en på en søndagstur i skoven med den store dreng.
Det er fedt at være i gang igen med den “kedelige hverdag”!
Februar
Til trods for at februar er den korteste måned i året, så har det været en af de mest produktive og spændende måneder længe! Dette skyldes formentlig min begejstring over noget så trivielt som “nyt legetøj”. Jeg har længe savnet et mindre og mere diskret hverdagskamera end mit nuværende (Fujifilm X-T4), og anskaffede mig derfor et Fujifilm X100VI. Udover størrelsen og vægten, så er den største forskel for mit vedkommende “brændvidden”, hvilket fortsat er en kreativ lille udfordring. Jeg kunne skrive side op og side ned omkring mine erfaringer og betragtninger om kameraet, men det, der egentlig har gjort størst indtryk på mig, har intet med selve kameraet at gøre, men derimod måden jeg fik det på. Inden jeg købte det, ville jeg lige forhøre mig hos nogle, der havde praktiske erfaringer med det. Jeg tog derfor kontakt til Anders Keiss - en Aalborg streetfotograf som mig selv - som jeg vidste havde en vis erfaring med det. Han var ikke kun sød til at dele ud af hans erfaringer, han lod mig også danne mine egne indtryk ved at låne mig sit kamera i syv dage! Det er en stor tilliderklæring bare at låne grej ud til andre fotografer uden tøven, men det der er endnu vildere er, at dette var første gang, Anders og jeg talte sammen ansigt til ansigt!
Jeg bliver ofte positivt overrasket over de netværk, venskaber og muligheder fotografering har givet i mit liv, og dette var endnu en fantastisk oplevelse til samlingen!
Tak for det Anders!
Marts
Fotograferingen har på flere måder været en stor del af min marts måned. Ikke nok med at mit hjem var proppet til randen af store indrammede billeder til min kommende udstilling, så røg samtlige af mine aftener på at sætte skruer og snor i dem, så de kunne hænge i krogene på galleriskinner. Det tager lidt tid, særligt når man skal gøre det på 42 billeder, der skal ind og ud af store papkasser hver gang!.. og man kun kan gøre det, når der ikke er nysgerrige små babyfingre til stede!
Når jeg endelig har haft lidt tid til at lege med fotografering i hverdagene, så er det netop også, hvad jeg har gjort - “leget”! Efter at have fået et nyt kamera med en anden brændvidde end, hvad jeg er vant til, så har det tvunget mig til at lege mere med kompositionerne. Selvom jeg nogle gange savner mit “gamle” hverdagskamera, så kan jeg mærke, at det har været en sund lille øvelse for mit kreative blik, og jeg glæder mig til at få leget endnu mere med det, når engang jeg er på den anden side af min udstilling og det foredrag, jeg skal holde i forlængelse af den.
April
April måned har været begivenhedsrig på fotofronten med både opsætning og fernisering af mine nyeste fotoudstilling “Et Glimt af Aalborg” samt mit foredrag “Fotografiet - fra den lille verden til den store hverdag” hvor 50+ deltagere mødte op for at høre mig reflektere over, hvad fotografiet kan, og hvordan jeg har brugt det til at italesætte mit livs største og mørkeste øjeblikke. Selvom jeg var helt udkørt flere dage efter, så var det en fantastisk og nærmest terapeutisk oplevelse at italesætte mine oplevelser og refleksioner. Og den feedback og de mange personlige historier, jeg efterfølgende har fået i beskeder på mail, facebook og Instagram, vidner om, at jeg har ramt noget, der går dybere end bare billeder. Det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg holder dette foredrag, men nu vil jeg bare gerne fokusere på bare at fotografere lidt igen.
Hvad angår mine syv billeder, så har jeg forsøgt at holde min legende tilgang til motiverne ved lige, imens jeg stadigvæk vænner mig til mit “nye” kamera med verdens kedeligste brændvidde! Alle billederne er fra kedelige steder, som jeg har gået forbi flere tusindvis af gange i årernes løb, men hvor jeg har forsøgt at finde en anden vinkel på dem, gennem brugen af refleksioner, lys og skygge. Det har resulteret i lidt mere abstrakte motiver, og selvom det er langt fra stor fotokunst, så er det altid sjovt at se det velkendte med nye øjne.
Maj
Ingen fotoopgaver. Ingen udstillinger. Ingen foredrag. Ingen arbejde eller små ture rundt i Aalborgs gader. Bare mig og min familie. At være på barsel med min, i skrivende stund 9 måneder gamle, yngste søn er en hel anden hverdag end, hvad jeg nogensinde har været vant til. Alt forgår i et helt andet tempo, i nogle helt andre omgivelser og med et helt andet fokus på tilværelsen - hvilket i høj grad også giver sig til udtryk i mine syv favoritbilleder fra maj måned. Mine billeder vil altid være en direkte afspejling af min hverdag, og hvor jeg er henne i livet (også helt bogstaveligt talt), og denne måned skiller sig markant ud fra de sidste mange måneder! Fællesnævneren for næsten alle billederne er, at de er taget, imens jeg har haft en baby i bærsele på maven. Dette har ikke blot været en fysisk udfordring, hvor min overordnede bevægelighed har været markant indskrænket, og den ekstra oppakning og vægt har givet lidt mere sved på panden. Det har også givet mig nogle kreative udfordringer. For hvis jeg har ville fotografere, så har det været på babyens præmisser. Ingen timelange vandreture når det lige passer mig, og ingen dvælen ved de motiver jeg måtte støde på. Jeg har ofte rost min kone for at have en engels tålmodighed, når det kommer til at vente på mig, hvis jeg lige finder et spændende motiv, jeg gerne vil udforske. Vores yngste søn har ikke arvet denne tålmodighed. Tværtimod! Hvis man står stille i mere end 10 sekunder, især med et kamera i hånden, så er der højlydt brok efterfulgt af vilde bevægelser fra arme og ben, der sørger for, at selv den mest topmoderne og effektive billedstabilisering i kameraet ikke kan følge med. Så min filosofi med at fange de flygtige, magiske og særlige øjeblikke i hverdagen, når de udfolder sig, er for alvor blevet presset til det yderste.
Juni
Måneden forinden var en tilvænning til livet på barsel og være væk fra alt, hvad der mindede om en storby, samtidig med at jeg var ved at geare ned fra en meget hektisk periode med arbejde, foredrag, opgaver, udstillinger, mv. Juni måned derimod var der, hvor jeg endelig fandt ro i min egen lille dagsrytme. Jeg var stadig på barsel, så 99% af alle billeder var enten af min baby eller med min baby - i en bæresele på maven i fuld gang med at brokke sig over, hvad jeg havde gang i!
De udvalgte billeder bærer endnu en gang præg af, hvor jeg var i tilværelsen. Det er små glimt af den rutineprægede og mondæne hverdag - den daglige gåtur til og fra min ældste søns børnehave, rodet i min carport, de små eventyr ude i naturen, de vilde blomster der vokser i indkørslen eller bunken af ødelagte dæk jeg kørte forbi på genbrugsstationen. Alle sammen små glimt af hvad der har udgjort min hverdag. På en og samme tid ubetydelige små øjeblikke og nogle af vigtigste stunder i mit liv, hvor fællesnævnerne endnu en gang er “nærvær” og “taknemmelighed”.
Det er en simpel tilværelse, og jeg nyder hvert et øjeblik.
Juli
Alle dage begyndte at smelte lidt sammen i min tredje måned på barsel, og resultat blev endnu en stor omgang hverdagsmotiver, hvor den danske sommer bidrog til noget, der mindede om lidt “feriestemning”. Jeg vil dog skynde mig at tilføje, at barsel ikke er det samme som ferie - selvom det betyder masser af tid sammen med familien, alt imens arbejdslivet og alt hvad der indbefatter den normale hverdag langsomt forsvinder fra bevidstheden. Der er intet nyt under solen i mine motiver. Ingen storslåede landskaber. Ingen avantgarde streetfotografier. Bare små motiver på min vej midt i hverdagens dejlige trummerum.
Den største forandring, der er sket på fotofronten, er, at jeg for første gang i flere år kan mærke, at gassen er ved at gå lidt af ballonen. Ikke i den forstand at jeg tager færre billeder og er mindre motiveret for at fotografere, men min motivation for at dele mine billeder på sociale medier på en regelmæssig basis er pist forsvundet. Jeg ved ikke helt, hvad det er, der er sket.
Måske er det modløsheden over at være i algoritmernes vold på Facebook og Instagram, og have meget lidt indflydelse på hvorvidt ens billede overhovedet bliver set.
Måske er det, fordi der sker så mange andre ting i mit liv, der får min passion for fotografiet til at blegne i sammenligning.
Måske er det, fordi jeg har haft foden på speederen alt for længe, og bare har brug for at sætte tempoet ned for en stund.
Måske er det lidt en blanding af det hele.
Men jeg holder dog fast i dette lille projekt, da det fortsat er noget, der giver mig utrolig meget glæde på både kort og lang sigt.
August
August måned var en glidende overgang fra barsel til ferie. Det ændrede dog ikke på, at hverdagen fortsat var familiecentreret, hvilket endnu en gang afspejlede sig i mine favoritbilleder fra måneden - hvad enten det var flyveture på stranden elller gemmeleg i sommerhuset. Livet med små børn har taget så meget af min opmærksomhed, at jeg hverken har haft tiden eller lysten til at bruge en masse tid på SoMe, hvorfor jeg har været mere stille end normalt, hvad angår deling af mine billeder.
Er det en æra, der er ved at slutte for mig? Jeg har jo været meget konsekvent i mange år med at dele mine billeder flittigt i diverse fora. Eller er det starten på et nyt forhold til hele SoMe ræset? Er det godt? Er det skidt? Aner det ikke! Men det er, hvad det er. Det ændrer dog ikke på, at hverdagen fortsat er fyldt med små fantastiske øjeblikke, og så længe jeg har et kamera i nærheden, så vil jeg nyde dem, fange dem og dele dem - i det omfang jeg har tid og lyst til selvfølgelig.
September
September måned forsvandt lige så hurtigt, som den kom! Den startede hårdt ud med indkøring af den bitte i dagplejen og tilbagevenden til arbejdet – efterfulgt af en helt ny hverdagsrutine, der lige skulle finde sin plads.
Kameraet har bestemt ikke ligget stille, men det har heller ikke været med ude på de store eventyr. Faktisk er september den måned i hele 2025, hvor jeg har taget færrest billeder – og mange af dem havde jeg helt glemt, indtil jeg endelig fik tid til at kigge dem igennem på computeren.
Men lidt blev det da til, og man kan altid finde mindst syv billeder, der byder på lidt af hvert. En historie, et motiv eller et særligt minde man gerne vil holde fast i.
Oktober skal nok blive lidt mere actionpacked – bare vent og se!
Oktober
Indtil videre har der ikke været to måneder, der har været ens i 2025 – men oktober skilte sig alligevel markant ud. For første gang siden min yngste søn blev født, har jeg nemlig været væk hjemmefra i mere end et halvt døgn. Mine kollegaer og jeg startede måneden med en tur til Norge fra torsdag til søndag.
Det betød lange vandreture i smukt, men vildt terræn, godt selskab og ikke mindst nogle oplagte muligheder for at lufte kameraet i omgivelser, der var helt anderledes end dem, jeg normalt fotograferer i. Jeg kunne snildt have lavet en lille top 7 alene med billederne fra færgeturen til Norge – men for ikke at negligere resten af måneden, har jeg valgt at holde Norge-billederne på et minimum.
Men sikke en tur! Jeg tænker, jeg laver et dedikeret indlæg om den på et senere tidspunkt.
Hvis jeg ser bort fra det enorme savn til min familie, mens jeg var afsted, så var turen et tiltrængt frisk pust til min motivation for at fotografere – og en kærkommen mulighed for at få en hel nats uafbrudt søvn!
November
November var en stille måned. Kameraet kom ikke med ud på store eventyr eller rejser – kun på turene gennem den rolige hverdag: mine små gåture i frokostpausen, de faldne efterårsblade i bybilledet, de små detaljer, der sætter stemningen. Og det er helt okay. Livet er så meget mere end vilde oplevelser og eksotiske rejser. Og for at være helt ærlig, så var det rart med lidt ro på tilværelsen!
December
December var – som mange år tidligere – en stille måned på fotofronten. Lidt billeder blev det alligevel til og fokus blev flyttet fra hverdagens ræs til de små øjeblikke med familien.
Julen giver plads til ro, fordybelse og langsomme dage. Dette afspejles i mine syv favoritbilleder, der blandt andet viser årets sidste solnedgang, jagten på det helt rette juletræ, gåture i vinterkulden og forventningens glæde, når julenissekaninen bliver sat frem aftenen før, så børnene kan vågne op til magien næste morgen.
December er altid en kold og mørk måned, men når jeg ser tilbage på mine decemberbilleder, ser jeg varme og lys.
