Januar - 2026 - 7+1
Det er nu på syvende år, at jeg fortsætter den kreative udfordring, som i sin tid fornyede min kærlighed til fotografiet. En udfordring der åbnede døren til udstillinger, foredrag, blogindlæg og en helt anden retning for min fotografering. Selvom starten på et nyt år er en oplagt mulighed for at påbegynde noget helt nyt, så holder jeg fast i den samme enkle fremgangsmåde: 7 billeder fra hver måned, plus et lille ekstra mobilbillede, hvis jeg har et, der er mere interessant end de klassiske mobilbilleder af en cafeburger, en obligatorisk trutmundsselfie eller endnu en cappuccino med hjerte i skummet.
Januar var en kold, men fantastisk start på mit lille projekt. Allerede få dage inde i det nye år blev jeg kontaktet af Haraldslund Vand- og Kulturhus, hvor jeg tidligere har udstillet mine Aalborgbilleder. De ønskede mine karakteristiske stemningsbilleder af bygningerne og stederne på matriklen – den ikoniske pyramideformede svømmehal, tennisklubben og Aalborg Stadion - i snevejr!
Jeg begav mig derfor ud i snestorm og kulde for at fotografere området i et vejr, som de fleste helst undgår. Det var en af de fedeste opgaver, jeg har haft i flere år. Selvom jeg har været en vaskeægte Vestbydreng hele mit liv, fik jeg oplevet nye sider af området.
At fotografere stadion var noget helt særligt. Jeg fik adgang til området og gik alene rundt på de iskolde, snefyldte og tomme tribuner. Det var som at bevæge sig gennem en ruin, hvor alt var øde og tilfrosset, men hvor man stadig kunne mærke ekkoet af larmen og livet fra tusindvis af kampe, der er fundet sted - både på banen og tribunerne.
Det er ikke sikkert jeg får så inspirerende en opgave igen lige foreløbigt, men det gør ikke noget. For der er jo intet, der hindrer mig i at give mig selv samme udfordring: besøg det samme sted hver dag i en uge og lav en visuel fortælling om området, med alt lige fra de velkendte ikoner til de små skjulte detaljer som de færreste ser.
Jeg har boet fem minutters gang fra Haraldslund og stadion næsten hele mit liv. Alligevel fangede jeg på én uge mere, end jeg har gjort i alle de år tilsammen. Det er en erfaring, jeg tager med mig videre.
Ikke alle øjeblikke har været storslåede fotoeventyr i snestorme. Der har også været tidspunkter, hvor det har været bedst at blive hjemme – også selvom ikke alle i husholdningen har været helt enige. Som her, da vi var på besøg hos mine svigerforældre.
Mens alle trivedes med at sidde inde i varmen ved spisebordet, var min yngste søn mere optaget af snevejret udenfor. Han blev draget mod vinduet som en møl mod lyset. For ham er alt stadig helt nyt. Der er så meget, der skal udforskes og opleves.
Selvom jeg har set, hvad der er på den anden side af ruden mange gange, har jeg det alligevel lidt på samme måde. For hvis der er noget, fotografering af hverdagen har lært mig, så er det, at verden udenfor aldrig er helt den samme som dagen før.
Jeg glæder mig til, at han er lidt større og klar til at tage med mig ud på eventyr - og jeg glæder mig især til at se hvilke eventyr, han tager mig med ud på!
- Tonny
P.S.
Hvis du ikke har fulgt med i sidste års projekt har jeg samlet det i en stor blogpost her.
P.P.S
Hvis du lader dig inspirerer og laver et lignende projekt, så please send mig et link, så jeg kan se, hvad DU får ud af hverdagens små motiver!
