Marts - 2026 - 7+1
Ak ja, marts måned… Hvis jeg skulle huske måneden udelukkende gennem erindringen, ville den fremstå som et langt, udmattende maraton af sygdom. Hele familien har været ramt på skift, med glidende overgange, der virkelig har formået at trække pinslen i langdrag. Hurra for livet med institutionsbørn, der fungerer som en slags abonnementsordning for de nyeste trends inden for virale infektioner!
Men heldigvis fortæller mine billeder en anden – og mere nuanceret – historie. En historie om de små øjeblikke indimellem. Om sneen fra to lange måneder, der langsomt smeltede væk og efterlod en næsten magisk tåge, som gav dagene et drømmende udtryk. Om dagene, der blev længere, lysere og mildere, og som igen inviterede til leg udenfor – både med børnene og med kameraet.
Og måske det lidt er marts måned i en nøddeskal: hård at komme igennem, men egentlig ret fantastisk at se tilbage på.
Måneden bød på mere end bare tåge og sygdom. For mig er mine billeder ofte en påmindelse om magien i hverdagen. Jeg er og bliver en stor fortaler for netop den. Jeg elsker hverdagen – heldigvis, for den udgør trods alt størstedelen af mit liv, og derfor også det som størstedelen af min fotografering tager afsæt i.
Jeg har stor sympati for dem, der oplever hverdagen, særligt i småbørnsfamilien, som et endeløst hamsterhjul, hvor alt føles ens. Men jeg er uenig i sammenligningen. At kalde hverdagen et hamsterhjul svarer til at sige, at en tur på stranden altid er den samme. Det er måske rigtigt, hvis man ser bort fra vejret, årstiden, tidspunktet på dagen – og alle de andre små forskelle, der gør hvert et besøg unikt, hvis man er nærværende nok til at tage det ind.
Mit lille ekstra billede for marts er taget direkte ud af “hamsterhjulet”. Ikke noget særligt, blot et billede af min yngste søn, der tager en pause fra sit (pseudo)rengøringsarbejde, alt imens han med stor beundring betragter sin storebror, der leger udenfor. Et ganske lille øjeblik – ét blandt utallige – men netop sådan et, som hverdagen i virkeligheden består af. Og et øjeblik, jeg ikke ville have været foruden.
