Bag om billedet - “Broen mod det uendelige”

Tilbage i februar 2018 stod jeg op til synet af Aalborg Vestby indhyllet i en tæt og nærmest magisk tåge. Jeg kunne selvfølgelig ikke gøre andet end at gribe kameraet og skynde mig mod Kulturbroen inden solen brød igennem. Det blev til et lille serie af fortryllende stemningsbilleder, som jeg aldrig helt har formået at genskabe siden. Jeg vil lade billederne genfortælle stemningen fra denne helt særlige morgen.

Flere af billederne har siden da været med på udstillinger, er blevet delt på diverse SoMe-kanaler og er blevet solgt til både private og virksomheder – og for nylig fløj endnu et billede ud af reden! Det glæder mig rigtig meget, at denne morgen ikke kun lever videre i min erindring, men at billederne også har fået deres eget liv rundt omkring på væggene i Aalborg.

Det første billede var i øvrigt en del af min fotoudstilling “Et Glimt af Aalborg” der kunne opleves i Haraldslund Vand- og Kulturcenter i 2022.

Forrige
Forrige

Februar - 2026 - 7+1

Næste
Næste

Januar - 2026 - 7+1